Drømmedebut: Roony scorer sit første Barca-mål – se målet her Foto: FC Barcelona

Drømmedebut: Roony scorer sit første Barca-mål – se målet her

Roony Bardghji har netop scoret for FC Barcelona.

Foto: FC Barcelona

En sand drømmedebut er ved at ske lige nu.

Roony Bardghji har netop scoret i sin debut for FC Barcelona.

Målet blev scoret efter 77 minutter i træningskamp mod japanske Vissel Kobe. Se målet her:

Roony blev indskiftet til 2. halvleg, da cheftræner Hansi Flick skiftede hele holdet til de sidste 45 minutter.

Med sin debutscoring bragte han FC Barcelona tilbage i front mod Kobe til stillingen 2-1.

Efterfølgende scorede 17-årige Dro Fernandez kampens sidste mål, således at kampen endte 3-1 til catalanerne.

Foto: FC Barcelona

Også Marcus Rashford fik sine første minutter i sin nye klub i testkampen, hvor han også blev skiftet ind til 2. halvleg. Han blev dog skiftet ud igen i det 78. minut.

Tilbage i Barca-trøjen var også danske Andreas Christensen, der også kom på banen til 2. halvleg.

Det var to forskellige hold, der repræsenterede FC Barcelona i de to halvlege mod Kobe, da cheftræner Hansi Flick skiftede hele holdet til de sidste 45 minutter.

Roony Bardghji skiftede til FC Barcelona den 14. juli, men længe inden var fodboldverdenen klar over, at den tidligere FCK-stjerne skulle til den spanske storklub.

Der er heller ingen tvivl om, at det er stort for Roony at skifte til FC Barcelona. Læs mere om det herunder:

Roony vil finde fodfæste i Barca: Det er en drengedrøm

Mest læste

Notifications

Notifikationer