Trods to brændte straffespark – Mortensen tangerer AGF-legende Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Trods to brændte straffespark – Mortensen tangerer AGF-legende

Patrick Mortensen scorede sit Superligamål nummer 107 i kampen mod Randers, og det sender ham op på siden af en AGF-legende på Superligaens all-time topscorerliste.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Selvom Patrick Mortensen nok mest af alt vil huske sine to brændte straffespark mod Randers, så kan han lune sig en smule med, at han rykker en placering op på superligaens all-time topscorerliste.

Sidst års superligatopscorer fik nemlig også scoret, da AGF tabte med 2-1 til Randers FC.

Og det betyder, at han rykker op på siden af en af en vaske ægte AGF-legende på Superligaens all-time topscorerliste

Patrick Mortensen lå før kampen mod Randers nummer otte på listen, og manglede kun et enkelt mål, for at tangere AGF-legenden Peter Graulund.

Det mål kom allerede efter fire minutter, da Gift Links fandt den store 9'er inde i boksen.

Det betyder at Patrick Mortensen nu deler syvendepladsen med Peter Graulund. Mortensen har dog spillet betydeligt færre kampe end Graulund.

Nu kan den AGF's målræv kigge efter den næste placering på listen, det er Frank Kristensen, der har scoret et enkelt mål mere en end Peter Graulund og nu også Patrick Mortensen.

Se listen herunder:

De 20 mest scorende spillere i Superligaens historie:

Spillere skrevet med fed er fortsat aktive i dansk fodbold.

  1. Morten ‘Duncan’ Rasmussen (145 mål i 355 kampe)
  2. Søren Frederiksen (139 mål i 335 kampe)
  3. Peter Møller (135 mål i 310 kampe)
  4. Heine Fernandez (126 mål i 326 kampe)
  5. Steffen Højer (124 mål i 339 kampe)
  6. Frank Kristensen (108 mål i 298 kampe)
  7. Patrick Mortensen (107 mål i 258 kampe)
  8. Peter Graulund (107 mål i 290 kampe)
  9. Søren Andersen (101 mål i 231 kampe)
  10. Nicklas Helenius (97 mål i 341 kampe)
  11. Dame N’Doye (90 mål i 151 kampe)
  12. Kamil Wilczek (82 mål i 157 kampe)
  13. Thomas Thorninger (81 mål i 264 kampe)
  14. David Nielsen (76 mål i 214 kampe)
  15. Chris Hermansen (73 mål i 174 kampe)
  16. Todi Jónsson (72 mål i 243 kampe)
  17. Anders K. Jacobsen (72 mål i 319 kampe)
  18. Jakob Poulsen (71 mål i 390 kampe)
  19. Mwape Miti (70 mål i 178 kampe)
  20. Henrik ‘Tømrer’ Pedersen (70 mål i 210 kampe)

Kilde: Superstats.dk

Mest læste

Notifications

Notifikationer