Menno van Dam afslører: Var i dialog med ‘interessante’ danske klubber Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Menno van Dam afslører: Var i dialog med ‘interessante’ danske klubber

Den 42-årige hollandske cheftræner Menno van Dam fortæller til Campo, at han efter bruddet med AaB havde dialog med andre danske klubber.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Menno van Dam er ikke længere at finde i Danmark.

Efter godt tre år som først U17- og U19-træner i Brøndby IF og senere cheftræner i AaB er den 42-årige træner vendt hjem til Holland, hvor han har overtaget rollen som cheftræner i FC Emmen.

Men det var ikke ligefrem fordi, at van Dam gjorde sit for at slippe væk fra dansk fodbold.

I et interview med Campo fortæller den forhenværende AaB-træner, at han efter bruddet med klubben havde snakke med flere danske klubber.

- Jeg ville faktisk gerne være blevet i Danmark, og jeg var også i dialog med et par danske klubber. Et par interessante klubber

- Men i sidste ende måtte jeg tænke på familien. Mine børn har virkelig brug for mig, og så fik jeg muligheden for at blive cheftræner i FC Emmen, der er meget velanset klub i Holland, siger Menno van Dam til Campo.

Menno van Dam ønsker af respekt for klubberne og deres trænere ikke at nævne, hvem han var i dialog med.

LIVE: Er Lucas Andersen på vej hjem? Flytter fra London

Nu er det i stedet FC Emmen, som Menno van Dam bruger sine trænerkompetencer på at hjælpe.

Og her er målet klart for den kommende sæson.

- Vi vil helt sikkert gå efter en plads i playoff, så vi kan kæmpe med om en plads i Æresdivisionen. Det er ikke nemt, og sidste sæson var klubben kun lige ved at komme med i playoffkampene, siger Menno van Dam til Campo.

Inden sæsonstart har FC Emmen hentet intet mindre end tre danske spillere.

Christian Østergaard er kommet til fra Randers FC, mens Brøndby-talenterne Adam Claridge og Lucas Larsen også er blevet en del af deres tidligere U-træners trup.

Sidstnævnte er dog kun til låns.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Emmen spillede senest med i Æresdivisionen i 2022/2023-sæsonen.

Sidste sæson blev det til en syvendeplads

Du kan læse mere fra Campos snak med Menno van Dam i artiklen herunder:

Menno van Dam er rejst hjem: Sådan er forholdet til AaB i dag

Mest læste

Notifications

Notifikationer