Lyngby redder et point mod besværlige B.93
Lyngby var i problemer, da de mødte B93 i sæsonens første hjemmekamp.

Lyngby BK fik den ideelle start på tilværelsen i Betinia Ligaen, da de i første spillerunde besejrede Esbjerg med 2-0.
I dag hed udfordringen B.93, og de skulle vise sig at være en del vanskeligere at få skovlen under.
Det var nemlig B.93, der i første halvleg lagde det største tryk, og det resulterede i, at Østerbro-klubben fik scoret kampens første mål.
Det var Fisnik Isaki, der fik kuglen i mål, og B.93 kunne dermed gå til pause med en 1-0-føring.
Føringen blev dog lagt under pres i anden halvleg, da Lyngby for alvor vågnede op til kamp.
Den nyfundne ild resulterede i, at det nu var B.93, der var presset tilbage, og der gik ikke længe før Lyngby tog bestik af situationen.
Lyngbys Isak Thorvaldsson kunne nemlig sætte sidste fod på, da Lyngby bragte balance i regnskabet.
Derefter fortsatte det tunge Lyngby-pres, men de kunne ikke finde det vindende mål.
Dermed er begge hold stadig ubesejret efter anden spillerunde.
B.93
Lyngby Boldklub












