Brøndby IF forlænger samarbejde med Lindstrøm og Froholdts barndomsklub Foto: Brøndby IF

Brøndby IF forlænger samarbejde med Lindstrøm og Froholdts barndomsklub

Brøndby IF fortsætter samarbejdet med en af klubbens samarbejdsklubber, og i den nye aftale er der et særligt fokus.

Foto: Brøndby IF

Brøndby IF og Vallensbæk IF fortsætter et allerede frugtbart samarbejde.

De kommende år skal klubberne fortsat arbejde sammen, og i den nye aftale er der et særligt fokus om at løfte Vallensbæk IF og om at være fælles om bedre børnefodbold.

Det skriver Brøndby IF på klubbens hjemmeside.

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde gennem årene, hvor vi har investeret mange ressourcer i Vallensbæk IF og haft en tæt dialog med klubbens ledelse. Det har været vigtigt for os at fortsætte med at støtte Vallensbæk IF i deres udvikling, og derfor har vi valgt at forlænge samarbejdet, udtaler Christian Sørensen, forhenværende sportslig ansvarlig for samarbejdsklubberne i Brøndby Masterclass til klubbens hjemmeside.

Det bliver Lasse Theis, der fortsætter i Christian Sørensens rolle og får det sportslige ansvar for samarbejdsklubberne.

I Vallensbæk IF glæder de sig også over den fortsatte relation.

– Vi har haft nogle gode samtaler med både Christian og Lasse om, hvordan samarbejdet kan udvikle sig, og vi oplever en oprigtig interesse fra Brøndby IF i at støtte og styrke vores klub yderligere, fortæller Allan Pihlman, formand i Vallensbæk IF.

Foto: Brøndby IF

Vallensbæk IF har blandt andre haft Jesper Lindstrøm og Victor Froholdt i klubben, inden de drog videre til henholdsvis Brøndby IF og FCK.

Sidstnævnte sendte i ugens løb et stort beløb ind på Vallensbæk IF's konto.

Læs mere om det her:

Froholdt-salg forgylder serieklub: Det varmer vores hjerter

Mest læste

Notifications

Notifikationer