Brøndby-fans i samlet opråb: Luk det ned!
Brøndbys fansektion er langt fra tilfreds med en tendens i fanmiljøet.

Man skal passe på, når man handler på nettet.
Det kender de fleste nok efterhånden godt til, men Brøndby Support har alligevel følt sig nødsaget til at sende en appel afsted til klubbens fans på vegne af de forskellige fanfraktioner.
Der har de seneste år ifølge Brøndby Support været en tendens til, at forskellige producenter sælger 'fanproduceret merchandise' til klubbens fans.
- Umiddelbart virker det ganske harmløst, men disse sider er udelukkende ude på at tjene penge på din kærlighed til klubben og fanscenen, skriver Brøndby Support i en udmelding på Facebook.
Derfor opfordrer Support-gruppen fans til at være påpasselige med, hvem de køber merchandise ved.
Og samtidig håber fanfraktioner, at salget kan blive stoppet.
- Til dig, som styrer en af de sider, som sælger Brøndby-merchandise, og som stikker hele overskuddet i lommen: Luk ned!
- Du snyder din klub og dine medfans, og du er med til at forsøge at udvande en fuldstændig unik kultur, som er blevet bygget op gennem årtiers frivilligt arbejde, skriver Brøndby Support.

Brøndby fik sammen med Silkeborg og FC Midtjylland en sløj start på Europa-eventyret.
Læs mere her:

Brøndby IF












