Danskerscoring sender Sheriff i knæ: Utrecht tæt på avancement Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Danskerscoring sender Sheriff i knæ: Utrecht tæt på avancement

FC Utrecht kom sejrrigt fra land i sit togt mod Conference Leagues ligafase.

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

FC Utrecht tog det første stik i anden kvalifikationsrunde til Conference Leagues ligaspil mod moldoviske Sheriff Tiraspol med en 1-3-sejr.

Det havde danske Victor Jensen en yderst stor andel i, da danskeren kom på tavlen med et flot hovedstød, som blev stanget ind efter et knivskarpt hjørnespark.

Scoringen faldt på et tørt sted for hollænderne, som var kommet bagud ti minutter forinden, og således var det helt lige ved pausen.

I anden halvleg lagde Eredivisie-mandskabet sig for alvor i selen, da den rutinerede midtstopper Nick Viergever selv scorede efter et hjørnespark, før engelske Adrian Blake lukkede og slukkede til 1-3.

Victor Jensen har tidligere tørnet ud for det danske U21-landshold og slår nu sine folder i FC Utrecht.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Med 1-3-sejren har FC Utrecht det ene ben i tredje kvalifikationsrunde til Conference Leagues ligafase, forud for returopgøret, der spilles i Holland i næste uge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer