Bundesliga-back forklarer: Derfor faldt valget på AGF Foto: Wolfgang Rattay DFL REGULATIONS PROHIBIT ANY USE OF PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND/REUTERS

Bundesliga-back forklarer: Derfor faldt valget på AGF

Den 24-årige back er vendt hjem til Danmark på en lejeaftale.

Foto: Wolfgang Rattay DFL REGULATIONS PROHIBIT ANY USE OF PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND/REUTERS

Rasmus Carstensen er vendt hjem til Danmark - i hvert fald for den kommende sæson.

Den tidligere Silkeborg-spiller har sagt farvel til FC Köln i Bundesligaen og goddag til Smilets By, hvor han har skrevet under på en sæsonlang aftale med AGF.

Men hvad er det lige ved AGF, der var attraktivt for den 24-årige back?

Det er, ifølge hovedpersonen selv, hjemmelighed og et ambitiøst koncept.

– AGF kom med et spændende projekt, som jeg kunne se mig selv i. Jeg kendte Aarhus i forvejen, jeg er tættere på noget af det, jeg savnede i form af min familie, mine venner og min kæreste.

– I de tre år, jeg var afsted, var min kæreste kun med halvdelen af tiden, så det var en tid, hvor jeg havde mange timer alene, siger den nye AGF-back til KSDH.dk.

Særligt truppen har gjort et stort indtryk på den nyslåede AGF'er.

– Jeg skal lige ind i måden at spille fodbold på her i AGF. Jeg er faldet til på holdet og kommer med stor glæde og gå-på-mod. Jeg synes, holdet har taget godt imod på- og udenfor banen. Jeg er glad, siger Rasmus Carstensen.

Foto: Wolfgang Rattay DFL REGULATIONS PROHIBIT ANY USE OF PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND/REUTERS

Rasmus Carstensen og AGF møder fredag aften Randers FC i et spændende lokalbrag.

Til kampen må Jakob Poulsen dog se bort fra to spillere.

Læs mere om det her:

Jakob Poulsen bekræfter: Back og Badji kommer ikke i spil til lokalbrag

Mest læste

Notifications

Notifikationer