Birk giver ikke meget for færøsk forbindelse til tidligere sensation
I 2023 var færøske KI Klaksvik den store gigantdræber i CL-kvalifikationen, men det gør ikke, at Frederik Birk frygter en færøsk gentagelse, når Brøndby torsdag møder HB Tórshavn i deres kvalkamp.

📍 Campo i Torshavn
Først blev ungarske Ferencvaros offer for den færøske succeshistorie.
Så blev BK Häcken ekspederet ud, og i sidste instans skulle norske Molde helt ud i forlænget spilletid, før de endelig formåede at sende 2023's helt store sensation i europæisk fodbold KI Klaksvik ud af CL-kvalifikationens tredje runde.
Og nu står Brøndby IF overfor færøske HB Torshavn, men selvom Klaksvik gjorde det i 2023, betyder den landlige forbindelse blandt de to hold ifølge Brøndbys cheftræner, Frederik Birk, ikke nødvendigvis, at der venter en succesfuld underdog-historie på torsdag i Torshavn.
- Jeg tror, det er tilfældighed, at det lige præcis var et af de navne, der stod på vejskiltene, da vi landede her på Færøerne, fortalte Frederik Birk på Brøndbys pressemøde forud for torsdagens kvalifikationskamp i Conference League mod HB Thorshavn.
- Grundlæggende er det jo vores indstilling uanset, hvorhen vi konkurrerer, at vi er 100% grundige i vores forberedelser, og vi går ind til kampen med fuld fokus.
- Vi ved, at fodbold bliver spillet af to hold, og det er ikke altid, at de kampe, hvor der er største forventninger til, at du skal gå igennem dem, bliver de nemmeste kampe.
- Så selvfølgelig er vi opmærksomme på, at det udfaldsrum kan ske i fodboldkampe. Om det så er Klaksvik eller en anden underdog.

- Jeg tror også, at vi har en pokalhistorie i den her klub, hvor vi også har et par sorte sider. Så selvfølgelig er vi opmærksomme på det, siger Frederik Birk til Campo on den øvrigt fremmødte presse.
HB Torshavn og Brøndby bliver fløjtet i gang kl. 20:45 dansk tid.
Returopgøret venter allerede ugen efter på Brøndby Stadion.

Brøndby IF














