Froholdt vil tilbage til FCK: Vil bære løven på brystet igen Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Froholdt vil tilbage til FCK: Vil bære løven på brystet igen

Victor Froholdt har taget afsked med FCK efter mange år i klubben.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Victor Froholdt er ikke længere at finde i F.C. København.

Det lysende midtbanetalent er blevet solgt for et stort millionbeløb til portugisiske FC Porto.

Det bekræftede F.C. København på klubbens hjemmeside onsdag morgen.

Froholdt har været at finde i FCK's ungdomsafdeling, siden han som 12-årig kom til fra Vallensbæk IF.

Derfor er det også svært for landsholdsspilleren at siger farvel til hovedstadsklubben.

- Det er vemodigt at forlade det sted, der har været mit hjem i så mange år, og det er ikke en nem beslutning, siger Victor Froholdt til klubbens hjemmeside.

- Med den store opbakning jeg har fået fra alle i klubben - trænerteamet, holdkammeraterne og staben – er min udvikling gået stærkt, og jeg vil gerne sende en stor tak til alle, jeg har haft omkring mig i de seneste 7 år. Jeg håber også, at jeg kan få lov til at bære løven på brystet igen en dag, siger Victor Froholdt til klubbens hjemmeside.

Han føler dog også, at tidspunktet er det rette.

- Jeg brænder efter at tage næste skridt ud i Europa, og jeg føler mig klar og godt rustet. Det skyldes i særdeleshed den fodboldopdragelse, jeg har med mig fra F.C. København, og jeg skylder klubben og FCK Talent så utroligt meget, siger Victor Froholdt.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Salget af Victor Froholdt forventes at gå ind i toppen af Superligaens største salg nogensinde.

Læs mere om det her:

Se listen: Her er de største salg i Superligaen

Mest læste

Notifications

Notifikationer