Officielt: Liverpool henter fransk målmaskine
Liverpool har netop præsenteret en ny angriber i klubben.

Liverpool går all-in på sommerens transfervindue.
Premier League-mestrene har allerede præsenteret kæmpe navne som Jeremie Frimpong, Milos Kerkez og Florian Wirtz - og nu er endnu en stor kanon landet på Anfield.
Således oplyser Liverpool, at man har hentet den franske angriber Hugo Ekitike i Eintracht Frankfurt.
The Reds meddeler ikke, hvor lang en aftale den 23-årige franskmand har skrevet under på.
Ifølge Fabrizio Romano betaler Liverpool en samlet pakke, der kan løbe op i svimlende 95 millioner euro for Frankfurts topscorer fra den forgangne sæson.
Det svarer til hele 709 millioner danske kroner.

Ekitike bidrog med 22 scoringer og 12 oplæg i 48 optrædener for Eintracht Frankfurt i den forgangne sæson, og de skal nu komme Liverpool til gode.
Eintracht Frankfurt
Hugo Ekitiké
Liverpool












