Officielt: Ipswich henter 40-årige Ashley Young Foto: Ipswich Town

Officielt: Ipswich henter 40-årige Ashley Young

Ipswich har netop offentliggjort tilgangen af den mangeårige Premier League-veteran.

Foto: Ipswich Town

Liverpool-legenden Jamie Carragher sagde engang: ''Leave the football, before the football leaves you'', oversat til ''forlad fodbolden, før den forlader dig.''

I lyset af den udtalelse tyder det i den grad på, at Ashley Young stadig har masser af fodbold i sig.

Trods sine 40 år er den tidligere Manchester United-stjerne nemlig klar til en ny tørn - denne gang i Ipswich Town.

Således oplyser den forgangne sæsons Premier League-nedrykker, at man har hentet den mangeårige Premier League-veteran til klubben.

- Ashley har haft en fantastisk karriere, og det, han har opnået, taler for sig selv. Han har bevaret en utrolig professionalisme og konkurrenceevne gennem hele sin karriere, og han spillet stadig på et meget højt niveau.

Foto: Ipswich Town

- Vi føler, at hans lederskab og erfaring vil være værdifuldt for holdet i denne sæson, og han er meget sulten efter at bidrage både på og uden for banen, lyder det fra Ipswich-manager, Kieran McKenna.

Ashley Young har senest tørnet ud for Everton, hvor han dog ikke fik forlænget sin aftale. Således har englænderen været klubløs siden starten af juli, men nu er han klar til at trække i Ipswich-trøjen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer