Kvistgaarden-bet? Wolfsburg dropper køb af angriber-konkurrent
Norwich-angriberen Josh Sargent skal ikke til Bundesligaen alligevel.

Mathias Kvistgaarden er ankommet til Norwich, hvor han skal konkurrere om spilletid for oprykningsbejlerne i Championship.
Den største konkurrent er uden tvivl sidste sæsons målbomber Josh Sargent.
Den 25-årige amerikaner stod i den forgangne sæson for 15 scoringer i den næstbedste engelske fodboldrække, og han er af den tidligere Brøndby- og Norwich-angriber, Teemu Pukki, blevet kaldt den bedste angriber i hele Championship.

Derfor var der også rygter om et skifte for Sargent, men det er nu faldet til jorden, skriver Norwich-mediet Pink Un.
Det var Bundesliga-klubben Wolfsburg, der huser flere danske spillere, der havde vist interesse for Norwich-bomberen.
'PC' og Wolfsburg havde også forsøgt sig med bud på Sargent, men Norwich har afvist af flere omgange. Den engelske klub vil have et beløb på over 20 millioner euro, og det er for meget for Wolfsburg.
Josh Sargent har spillet i Norwich siden 2021, hvor han skiftede fra netop Bundesligaen. Før var det dog Werder Bremen, han tørnede ud for.
I Norwich er det indtil videre blevet til 133 kampe og 48 mål.

Norwich City












