Campo erfarer: Kolding henter slovakisk keeper
Der er en ny målmand på vej til Betinia Ligaen.

Kolding IF råder allerede over en dygtig målmand i Lennart Moser, men snart får han konkurrence.
Ifølge Campos oplysninger er 1. divisionsklubben nemlig tæt på at hente den 22-årige keeper Adam Danko i Podbrezova, der blev nummer seks i sidste sæson i den slovakiske liga.
Danko var fast mand i sidste sæson, og han forlængede i efteråret sin kontrakt i Podbrezova, men snart præsenteres han i Kolding IF, hvor han bliver udstyret med en treårig kontrakt.
Den 186 centimeter høje målmand har spillet med på alle de slovakiske ungdomslandshold, og han var i sidste måned med til EM-slutrunden for U21-årgangen.
Kolding IF tog hul på Betinia Liga i weekenden, hvor oprykningsfavoritterne fra AaB blev besejret med 1-0. Her spillede Lennart Moser en kanon-kamp, som også gav ham en plads på rundens hold.

Med tilgangen af Danko bliver konkurrencen skærpet yderligere i Koldings målmandsteam, der foruden Moser også tæller Christoffer Petersen og ukrainske Kyrylo Shushman.
Kolding har netop solgt sin en af sidste sæsons store profil, Sami Jalal, til Viborg. Læs mere her.

Kolding IF












