Arsenal vandt – og tabte – da Nørgaard fik uofficiel debut
Danske Christian Nørgaard er strøget direkte ind i startopstillingen hos Arsenal.

Arsenal er på træningstur i Asien, hvor første opgave lød på AC Milan i en fodboldkamp og på forhånd planlagt straffesparkskonkurrence.
Her kunne Christian Nørgaard trække i Arsenal-trøjen i sin uofficielle debut som en del af Mikel Artetas 11 udvalgte fra start.
Også Kai Havertz havde fundet vej til startopstillingen, som er første gang siden februar.

Ovenpå en målløs 1. halvleg blev der dog skiftet en del ud, og her måtte den 31-årige dansker forlade banen sammen med seks af sine andre startende holdkammerater.
Blandt de, der startede og fik lov at spille videre, var Arsenal-stjernen Bukayo Saka.
Saka takkede for tilliden med en scoring efter 53 minutters spil på oplæg af Jakub Kiwior.
Senere hen skiftede Arsenal dog ud igen, således at at Mikel Arteta fik set flest mulige af sine spillere i aktion.
Selve opgøret endte 1-0, hvorefter der fulgte en straffesparkskonkurrence. Her blev nyerhvelsen Kepa, der er hentet i Chelsea, sat på mål for The Gunners.
Her trak det italienske storhold det længste strå med en sejr efter ni spark fra hvert hold. Christian Nørgaard var ikke blandt de sparkende for Arsenal.
Se herunder, hvordan det gik.
Resultat af straffesparkskonkurrence (5-6):
Arsenal (5 mål): XOOXXOOOX
Martin Ødegaard (X), Martin Zubimendi (O), Mikel Merino (O), Reiss Nelson (X), Jakub Kiwior (X), Max Dowman (O), Leandro Trossard (O), Josh Nichols (O)
AC Milan (6 mål): OXOXXOOO
Matteo Gabbia (O), Lorenzo Colombo (X), Samuel Chukwueze (O), Mattia Liberali (X), Warren Bondo (O), Filippo Terracciano (O), Matteo Dutu (O).

Arsenals startopstilling:
Raya, White, Saliba, Calafiori, Zinchenko, Norgaard, Rice, Nwaneri, Martinelli, Saka, Havertz.
Bænk: Arrizabalaga, Setford, Rojas-Fedorushchenko, Lewis-Skelly, Salmon, Nichols, Kiwior, Copley, Merino, Lokonga, Dowman, Zubimendi, Kabia, Nelson, Trossard, Odegaard, Harriman-Annous.
AC Milans startopstilling:
P Terracciano, Tomori, Thiaw, Pavlovic, Bartesaghi, Ricci, Loftus-Cheek, Musah, Saelemaekers, Leao, Pulisic.
Bænk: Pittarella, Torriani, F Terracciano, Okafor, Chukwueze, Colombo, Comotto, Dutu, Bondo, Gabbia, Magni, Liberali.

Arsenal
AC Milan
Christian Nørgaard












