Ser I med FCK? Malmö så godt som videre i CL-kvalen efter storsejr
Malmö FF tog en sejr i på første spilledag i Champions League-kvalifikationens anden runde.

Malmö FF gjorde sit for at Champions League-kvalifikationens tredje runde bliver et nordisk brag. På første spilledag i anden runde sejrede de med 1-4 ude over lettiske Rigas FS.
Allerede efter 13 minutter kunne Otto Rosengren sende Malmö på kurs mod en vigtig udesejr, da han udnyttede en ripost i Rigas-feltet.
20 minutter senere var det så den 34-årige veteran Pontus Jansson, der kunne udbygge føringen. Det gjorde han på fornem vis med et hovedstød, der strøg helt op i det højre målhjørne.
Kort før pausen fik hjemmeholdet dog reduceret, da den tidligere FCK-keeper Robin Olsen måtte lade sig passere af et hovedstød fra tæt hold.
Malmö-dominansen fortsatte dog, og svenskerne fik da også et endnu mere fordelagtigt resultat med hjem.
I anden halvleg kunne først Sead Haksabanovic og senere den tidligere Randers-profil Lasse Johnsen nemlig sørge for at lukke og slukke kampen til slutcifrene 1-4.
Dermed er Malmö FF godt på vej mod tredje runde af Champions League-kvalifikationen, der kan blive et opgør mellem to af Skandinaviens største klubber.
F.C. København leverede samtidig en sejr over Drita i deres første kamp i Champions League-kvalifikationens anden runde.
Det kan du læse mere om her:

Malmö FF













