Fabregas vil ikke udelukke Messi i Como: Det her er vi på jagt efter Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Fabregas vil ikke udelukke Messi i Como: Det her er vi på jagt efter

Cesc Fabregas vil ikke helt afvise muligheden for at Lionel Messi en dag trækker i Como-trøjen.

Cesc Fabregas under en Como-kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Cesc Fabregas' Como-mandskab var i sidste sæson et forfriskende bekendtskab i Serie A.

De købeglade oprykkere spildte ikke tiden i transfervinduet, hvor man hentede det ene store navn efter det andet.

Den strategi lader klubben til at fortsætte i denne sommers transfervindue, efter en succesfuld første sæson i Serie A under Fabregas' ledelse.

Ifølge Gazetta dello Sport fortalte Fabregas om klubbens planer for den resterende del af transfervinduet, og så vil han ikke udelukke, at Lionel Messi en dag er at finde på hans Como-mandskab.

- Messi i Como? Aldrig sige aldrig. Han var på ferie i mit hus. Han rejste for at se nogle venner og vi er venner. Vores koner og børn er også venner. Men han er i USA lige nu, sagde Cesc Fabregas ifølge det italienske medie.

Herefter gav han en status på klubbens transferplaner.

Cesc Fabregas under en Como-kamp
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Vi mangler stadig en angriber og to forsvarsspillere, fortalte den tidligere Barcelona- og Arsenal-stjerne ifølge Gazetta dello Sport.

Der er i øjeblikket kraftige spekulationer om, blandt andet fra Gazzetta dello Sport, at angriberen kunne være 32-årige Alvaro Morata, der meldes på vej væk fra Galatasaray.

På det seneste er der for alvor kommet vand på den mølle på grund af Victor Osimhens potentielle permanente skifte til den tyrkiske storklub.

Morata og Fabregas er tidligere holdkammerater fra tiden i Chelsea og på det spanske landshold, hvorfor et skifte til Como kan være endnu mere sandsynligt.

Læs mere her:

Medie: Como har tidligere Superliga-darling som topprioritet

Mest læste

Notifications

Notifikationer