Endnu en Bardghji forlader FCK: Her får man muligheden for at spille i Superligaen
Det unge stortalent har forladt FCK til fordel for Superliga-konkurrenterne fra FC Nordsjælland.

Endnu en Bardghji er smuttet fra hovedstaden.
Først var det Roony Bardghji, der drog til FC Barcelona, og nu skal lillebror Rayan Bardghji fremover tørne ud for FC Nordsjælland.
Et skifte, som den yngste Bardghji er meget tilfreds med.
-Jeg har kendt FC Nordsjælland længe for den talentudvikling, der er her, og den glæder jeg mig til at blive en del af. For jeg føler, at jeg har de bedste muligheder for at udvikle mig som spiller her.
- Jeg har jo set, hvordan man her giver de unge talenter muligheden for at spille i Superligaen, og det er det, jeg håber på. Og jeg ved også, at det kan ske hurtigt her.Jeg ser en stor fremtid for mig her i FC Nordsjælland, og jeg håber, at jeg får en fremragende karriere her, siger den nyslåede FC Nordsjælland-spiller til klubbens hjemmeside.
15-årige Rayan Bardghji har skrevet under på en treårig aftale med FC Nordsjælland.
Han vil i første omgang være tilknyttet til klubbens U19-hold.

Roony Bardghjis skifte til spansk topfodbold har overrasket i Sverige.
Læs mere om det her:

F.C. København
FC Nordsjælland












