Bekræftet: Viborg henter ung profil i Kolding
Sami Jalal skifter fra Kolding til Viborg FF.

Sami Jalal er klar til at trække Viborgs grønne trøje over hovedet.
Tirsdag morgen meddeler klubben, at man køber den 20-årige kantspiller i Kolding, og at man har udstyret ham med en lang kontrakt frem til 2030.
Jalal fik sin gennembrud i Kolding i sidste sæson, men nu er han klar til at tørne ud i Superligaen.
Og Jalal ser frem til at prøve kræfter med landets bedste række i Viborg.
- Jeg er rigtig glad og stolt over, at jeg er endt her i Viborg FF, og jeg ser meget frem til at repræsentere klubben og få min debut.
- Jeg ser mig selv som en driblestærk kantspiller med god fart og alsidighed, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at passe rigtig godt ind her i klubben, og at jeg kommer til at udvikle mig endnu mere som spiller her, udtaler Jalal.

Han får trøjenummer 29 i Viborg, og kan få debut på søndag, hvor OB venter i Superligaen.
Og der har været stor interesse for Jalal, fortæller sportsdirektør Mads Agesen. Læs mere her.

Viborg FF
Kolding IF












