Anton Gaaei-raket vinder Lasse Schöne-prisen i Ajax
Den danske Ajax Amsterdam-back har netop vundet en fornem pris navngivet efter en anden dansker i sin hollandske klub.

Anton Gaaei er netop blevet overrækt en fornem pris i Ajax Amsterdam.
Han har nemlig vundet den såkaldte Lasse Schöne-pris, som hvert år gives til spilleren, der har scoret årets mål i klubben.
Den pris er tilfaldet den danske højreback, der i samme ombæring fik overrakt et trofæ for årets mål i maj.
Det var dog et andet mål, der løb med titlen som årets mål.
Målet blev scoret i en kamp mod FC Utrecht, hvor en bold efter et indlæg blev headet ud af feltet.
Her ventede danskeren og tæmmede den hoppende bold med brystet, inden han flugtede bolden i en let bue og helt op i krydset.
Well deserved, Anton Gaaei! 🏆#GoalOfTheSeason · @CuracaoTravel
— AFC Ajax (@AFCAjax) July 22, 2025
Danskeren har da heller ikke glemt scoringen.
- Jeg husker, at Jordan tog et hjørnespark som blev clearet, og så tænkte jeg bare på at tage et touch og så sparke.
- Det var meget godt. Et flot mål. Efterfølgende sagde min familie, min bror og hans ven, at det var på grund af dem, siger Gaaei med et smil til Ajax' hjemmeside.

- Jeg trænede meget med min bror, da jeg var yngre og hans bedste ven. Vi skød bare på mål fra forskellige positioner, så jeg skal også sige tak til dem. Så sparkede vi frispark og fra positionen, hvor jeg scorede forleden.
Målet som Anton Gaaei omtaler blev scoret i en preseason-kamp for Ajax mod KV Mechelen.
Det kan du læse mere om her, hvor du også kan se målet:
Video: Anton Gaaei udligner for Ajax med tordenflugter
Ajax
Anton Gaaei












