Trods vild drømmestart: Oprykkere får hård velkomst af FC Nordsjælland
Oprykkerne fra FC Fredericia fik en flot start på klubbens første kamp i Superligaen, men kunne slet ikke følge med, da FC Nordsjælland først kom i gang.

Søndag eftermiddag var en stor dag på Monjasa Park.
FC Fredericia trådte for første gang ind på banen som Superliga-klub, da FC Nordsjælland kom på besøg i første spillerunde.
Men trods en drømmestart måtte oprykkerne indkassere sæsonens første nederlag, mens FC Nordsjælland kunne kunne rejse hjem med en sejr på 3-2.
Det var ellers Fredericia-profilen Gustav Marcussen, der åbnede ballet allerede efter inden for det første minut bragte hjemmeholdet foran.
Offensivspilleren fik en smule hjælp fra 18-årige Markus Walker, der fik sin første Superliga-start for FC Nordsjælland.
Men fæstningsbyens drømmestart varede kun i ganske få minutter.
Prince Amoako Junior modtog en lang bold i dybden, og efter en flot nedtagning kunne ghaneseren prikke Nordsjælland på 1-1.
Målet slog luften ud af oprykkerne, og det udnyttede gæsterne fra Farum til at tage føringen.
Mark Brink fik opsnappet bolden i Fredericia-defensiven, og så kunne det norske stortalent Sindre Walle Egeli sparke gæsterne på 2-1.
Inden pausen blev ondt til værre for FC Fredericia.
Nytilkomne Nicklas Røjkjær sendte en lang bold afsted mod feltet, hvor Peter Ankersen med et flot hovedstød stangede FC Nordsjælland på 3-1.

Derfor skulle Fredericia-træner Michael Hansen finde nogle nye værktøjer frem i pausen for at undgå en afklapsning.
FC Nordsjælland lettede dog trykket en smule i de sidste 45 minutter, og det gav Fredericia flere chancer.
Mod slutningen af opgøret Svenn Crone bolden i mål, men målet blev ikke godkendt, da der i samme ombæring blev begået en forseelse på William Lykke i målet.
Kort efter kunne hjemmeholdets tilskuere dog få lov at juble igen, da Patrick Egelund fik reduceret til 2-3.

Mod slutningen var Jeppe Kudsk meget tæt på at gøre det til 3-3, men William Lykke stod på det helt rigtige sted i målet.
Men tættere på kom oprykkerne ikke, og derfor kom FC Nordsjælland altså på pointtavlen med en sejr på 3-2 trods en drømmestart for oprykkerne fra FC Fredericia.
Selvom han kom på tavlen, luftede FC Nordsjællands medrejste fans deres utilfredshed med Peter Ankersen.
Læs mere om det her:

FC Nordsjælland
FC Fredericia












