Forlod Horsens hurtigere end forventet: Ville gerne have haft Superliga-gennembrud Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

Forlod Horsens hurtigere end forventet: Ville gerne have haft Superliga-gennembrud

Den 21-årige Sanders Ngabo fortæller til Campo, at han ikke havde travlt med at komme videre fra AC Horsens.

Ngabo i kamp
Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

Sidste sommer tog Sanders Ngabo hjem til Danmark efter et mislykket ophold i USA og Philadelphia Union.

Skuffelsen blev dog hurtigt børstet af den unge midtbanespiller, og efter et flot forår i 1. Division er kreatøren taget videre til BK Häcken i Allsvenskan.

Selvom det kun blev til en enkelt sæson i AC Horsens, kom skiftet ikke i stand, fordi Ngabo havde travlt med at komme væk fra den jyske klub.

Det fortæller han i et interview med Campo.

- Jeg har haft det rigtig godt i Horsens. Det har været lærerigt, og det har givet noget hår på brystet.

- Der har selvfølgelig været en del pres, og det har jeg egentlig haft det godt med, siger Sanders Ngabo til Campo.

I sidste ende måtte AC Horsens dog tage til takke med en ny sæson i den næstbedste danske fodboldrække.

Men den glippede oprykning har ikke betydet, at Sanders Ngabo aktivt har søgt efter nye græsgange.

- Jeg har altid gerne ville slå igennem i Superligaen. Det er den liga, man har fulgt med i som barn.

Ngabo i kamp
Foto: Bjorn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

- Det ville selvfølgelig været fedt for mig, men samtidig tror jeg også, at jeg har endnu større chancer for at slå igennem med BK Häcken end at slå igennem i Superligaen med AC Horsens, siger den dygtige midtbanespiller til Campo.

I BK Häcken er Ngabo hurtigt kommet i aktion. Han har allerede spillet tre kampe for klubben, hvor han fik scoret i sin Allsvenskan-debut med Halmstads BK.

Sanders Ngabo har også til Campo forklaret, hvorfor han trods interesse fra andre lande endte i svenske BK Häcken.

Læs mere om det her:

Interesse fra Tyskland, Skotland og Holland: Derfor valgte Horsens-komet skifte til Sverige

Mest læste

Notifications

Notifikationer