AGF-skurk efter gigantisk fejl: Fansenes sang varmer Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

AGF-skurk efter gigantisk fejl: Fansenes sang varmer

Leopold Wahlstedt lægger sig fladt ned efter sin store brøler i opgøret mod Sønderjyske, men han er glad for fansenes støtte.

Leopold Wahlstedt ligger i AGF-målet med bolden i favnen
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Jakob Poulsens debut som cheftræner for AGF i 3F Superligaen kastede ingen sejr af sig.

I stedet blev det bare til et enkelt point mod Sønderjyske på Sydbank Park, hvor gæsterne ellers havde bragt sig foran efter bare 41 sekunder.

Det skyldtes en kæmpe brøler af AGF-keeperen Leopold Wahlstedt, der var foretrukket til opgøret fremfor Jesper Hansen. Den svenske målvogter kostede en scoring kort inde i anden halvleg.

Efter kampen tager Wahlstedt ansvar og lægger sig fladt ned, mens han sender kærlighed til de medrejsende AGF-fans.

- Jeg er skuffet over det ene point og tager ansvaret for målet. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg vil arbejde virkelig hårdt, fordi jeg virkelig gerne vil spille. I dag lavede jeg en fejl, hvor jeg brugte for meget tid.

- Jeg vil også gerne sige, at det varmer, at fansene sang mit navn, og det gør mig stolt over at spille for den fantastiske klub. Jeg synes selv, at jeg spillede en god kamp inden da, men jeg skal arbejde hårdt den kommende uge, siger han til TV 2 Sport.

Leopold Wahlstedt ligger i AGF-målet med bolden i favnen
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det er ikke første gang, at Wahlstedt er impliceret i en uheldig situation i AGF-målet, men det lader ikke til at fansene har mistet tålmodigheden med ham.

Jakob Poulsen og AGF har allerede fredag chancen for at hente sin første Superliga-sejr i sæsonen, når Randers FC kommer på besøg.

Du kan læse mere om AGF's uafgjorte kamp mod Sønderjyske her:

Lynscoring og keeper-koks: AGF og Sønderjyske deler i Jakob Poulsens debut

Mest læste

Notifications

Notifikationer