Stor skuffelse for AaB: Taber til ti-mands Kolding efter drømmehug
AaB fik langt fra den ønskede start på tilværelsen i Betinia Ligaen.

Planen for AaB er klar.
Holdet skal tilbage i Superligaen hurtigst muligt, og i første spillerunde stod nordjyderne over for Kolding IF i Betinia Ligaen.
Det gik dog langt fra som håbet for aalborgenserne med vikarierende cheftræner Bo Zinck i spidsen, der måtte rejse hjem fra kampen med et 0-1-nederlag.
Zinck havde fundet plads til Mathias Jørgensen, der trods en afbrudt forhandling med norske Bodø/Glimt, var med fra start for AaB.
Det var dog en anden spiller, der fik en stor mulighed for at bringe hjemmeholdet fra Kolding i front.
Kolding-angriber Sterling Yateke fik chancen fra straffesparkspletten, men misbrugte den store mulighed ved at sende bolden forbi stolpen.
Kort før pausen fik gæsterne fra AaB så en hjælpende hånd af Ari Leifsson, der rev Kelvin John omkuld som sidste mand og blev udvist.
Se det røde kort her:
Men trods mere end en halvleg i undertal var det Kolding, der tog føringen.
Sterling Yateke trykkede af fra distancen og med en vidunderlig halvflugter dumpede bolden ind bag Vincent Müller i AaB-målet.
Se drømmemålet øverst i artiklen.

AaB pressede efterfølgende på for at finde en udligning, mens Kolding forsøgte at trække tiden ud af opgøret.
I overtiden var AaB tæt på en udligning, men Lennart Moser holdt nordjyderne fra fadet.

Dermed ender det med en skuffende start på tilværelsen i Betinia Ligaen for AaB.
AaB er stadig på jagt efter holdets nye cheftræner.
Læs mere om det her:

Kolding IF
AaB












