Frank har planen klar i Tottenham: Skal vinde Premier League Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Frank har planen klar i Tottenham: Skal vinde Premier League

Thomas Frank sigter efter stjernerne i Tottenham.

Thomas Frank klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Man skal helt tilbage til den 17. april 1961.

Så længe siden er det, at Tottenham har vundet den bedste engelske fodboldrække.

For en måned siden erklærede Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, at klubben er nødt til at vinde Premier League - og den holdning deler Thomas Frank.

- Jeg deler hans ambitioner for klubben. En klub af denne størrelse bør have den slags ambitioner. Hvor langt vi er fra det er nok svært at sige, men vi skal sigte højt og gå efter det.

- Der er ingen tvivl om, at det skal være målet for fremtiden. Hvad er oddsene for, at vi vinder Premier League i denne sæson? Jeg må ikke spille alligevel, men jeg tror ikke, at vi er favoritter.

Thomas Frank klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Der er nok mindst tre hold foran os, men vi vil gøre, hvad vi kan for at bygge et stærkt og konkurrencedygtigt hold, fortæller Thomas Frank på sit første pressemøde som Tottenham-manager ifølge Sky Sports.

Thomas Franks første rigtige test som Spurs-manager bliver UEFA Super Cup-finalen mod PSG den 13. august. Her mødes Champions League-vinderne og Europa League-vinderne.

Mest læste

Notifications

Notifikationer