Frank efter første Tottenham-test: Masser af bokse kan krydses af Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Frank efter første Tottenham-test: Masser af bokse kan krydses af

Thomas Frank var overordnet godt tilfreds med sit mandskab i sin første kamp i spidsen for Tottenham Hotspur.

Thomas Frank klapper ud til de fremmødte fans efter en Tottenham-kamp.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Thomas Frank har stået i spidsen for sin første kamp som Tottenham-cheftræner.

Det gjorde han, da The Lilywhites gæstede Reading FC i en træningskamp lørdag eftermiddag og tog en sejr på 0-2.

Efter kampen var den danske cheftræner glad for indsatsen, der kommer i kølvandet på en intens uge, og han tager adskillige positiver med sig fra kampen.

- Masser af bokse kan krydses af. Hvis man kigger lidt større på det, har det været en god uge. En meget hård og intens uge for drengene. Vi kom igennem hele ugen uden skader, og alle er et bedre sted rent fysisk. De fik alle sammen 45 minutter og lidt ekstra løb efter, så fitness-boksen kan krydses af, siger Thomas Frank ifølge klubbens hjemmeside.

Udover det fysiske aspekt er der flere dele af spillet, som begejstrer Frank.

- Det er altid godt at få et cleansheet, det er vigtigt når man vil vinde fodboldkampe, så mange gode aspekter i det.

Thomas Frank klapper ud til de fremmødte fans efter en Tottenham-kamp.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Det er godt, at vi scorede to på dødbolde. Det er noget, vi allerede har arbejdet på, så det er godt.

- Der var elementer i spillet, som jeg var glad for. Det høje pres; genpresset, når vi mistede bolden og at have nok spillere i feltet, men der er også ting, som jeg gerne ville have havde været bedre, men det er normalt, siger Thomas Frank ifølge klubbens hjemmeside.

Tottenham har flere hårde kampe tilbage i deres forberedelser frem mod den nye Premier League-sæson. Blandt andet skal de møde Arsenal og FC Bayern München i træningskampe, inden de skal stå overfor Paris Saint-Germain i UEFA Super Cup-finalen.

Frank og Spurs-mandskabet tager herefter hul på Premier League den 16. august, hvor de møder oprykkerne fra Burnley.

Læs om kampen mod Reading her:

Kroatisk stortalent giver Thomas Frank første sejr som Tottenham-træner

Mest læste

Notifications

Notifikationer