Viborg-boss: Vi har været tæt på ny cheftræner flere gange Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Viborg-boss: Vi har været tæt på ny cheftræner flere gange

Det er endnu ikke lykkes Viborg at finde en ny cheftræner.

Mads Agesen
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Viborg FF er fortsat uden en permanent cheftræner.

Det har man ikke, fordi klubben sendte Jakob Poulsen til AGF d. 20. juni. Siden da er det ikke lykkes Viborg at hente en ny person til posten.

Da Viaplays reporter spurgte ind til om Viborg har været tæt på at ansætte en ny cheftræner, kom svaret prompte fra sportsdirektør Mads Agesen.

- Jamen, det har vi. Vi har været tæt på af et par omgange. Af den ene eller anden grund er det ikke gået hjem. Det vil jeg selvfølgelig helst ikke kommentere for meget på, fortæller Mads Agesen til Viaplay.

Viborg er altså uden en permanent cheftræner til Superliga-åbneren mod FC København, hvor den tidligere FCK-træner Nickolai Lund står i spidsen for Viborg.

- Det er status. Vi har været igennem et par kandidater, og i dag er et Nickolai (Lund, red.), der har tjansen.

- Vi er ambitiøse og vi er grundige. Vi ved, hvad vi leder efter.

Selvom, det tager lang tid, så er det vigtigt for Agesen, at klubben finder den helt rigtige profil til posten som cheftræner.

- Vi er meget, meget ærekære omkring, hvilken person, der kommer ind i vores fodboldklub, fortæller Mads Agesen til Viaplay.

Mest læste

Notifications

Notifikationer