Officielt: Brøndby sælger Sebastian Sebulonsen Foto: 1. FC Köln

Officielt: Brøndby sælger Sebastian Sebulonsen

Sebastian Sebulonsen er præsenteret i 1. FC Köln.

Sebulonsen i Kölns trøje
Foto: 1. FC Köln

Sebastian Sebulonsen skifter fra Brøndby til 1. FC Köln i Bundesligaen.

Fredag meddeler de to klubber, at man er blevet enige om en transfer af den 25-årige nordmand, som har underskrevet en kontrakt til sommeren 2028.

Sebulonsen nåede 77 kampe i den gule Brøndby-trøje, og særligt sidste sæson markerede han sig som en profil for klubben.

Fremover skal han tørne ud for Köln i Bundesligaen, og det vækker glæde i det tyske.

- Vi er meget glade for, at vi med Sebastian nu har dobbelt besætning på højreback-positionen. Han har en stærk atletisk profil, opfylder vores krav til en fysisk robust og fleksibel spiller, og han udvider vores muligheder i truppen.

Sebulonsen i Kölns trøje
Foto: 1. FC Köln

- Det gør ham til en værdifuld forstærkning for vores hold, udtaler Kölns sportsdirektør, Thomas Kessler, til klubbens hjemmeside.

Sebulonsen kan ikke vente med at trække i den røde trøje, fortæller han.

- Jeg er meget glad for at være her nu. Mine holdkammerater, som allerede har spillet i Tyskland, har kun sagt gode ting om klubben.

- Derfor kan jeg næsten ikke vente med at tage FC-trøjen på for første gang og spille på RheinEnergieSTADION, udtaler han.

Mest læste

Notifications

Notifikationer