OB uden ansvar i ‘opsigtsvækkende’ Kjerrumgaard-finte Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB uden ansvar i ‘opsigtsvækkende’ Kjerrumgaard-finte

Troels Bech medgiver, at det er en særlig konstruktion, der ligger til grund for OB’s salg af Luca Kjerrumgaard – men fynboerne er uden ansvar.

Troels Bech stirrer ud af brillen
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Luca Kjerrumgaard var igennem en mærkværdig tretrinsraket, da han tidligere på ugen skiftede væk fra dansk fodbold.

Han blev solgt af fynske OB til italienske Udinese for herefter at blive udlejet til engelske Watford.

Udinese og Watford er under samme ejerskab, og denne særlige er finte betyder, at den engelske klub ikke skal bogføre nogen transfersum i dette regnskabsår.

Selvom det er Watford, som ender med at have Kjerrumgaard til rådighed, så fortæller Troels Bech, OB's sportsdirektør, at det er Udinese, man har forhandlet med.

- Det er ikke vores privilegie at bestemme, hvad dem, der nu har købt transferrettigheden, så siden hen gør med den. Det vil være en mærkelig holdning at påtage os.

- Du køber jo heller ikke bananer i brugsen med ret store betingelser, for hvordan du må bruge dem efterfølgende, udtaler Bech til Viaplay.

Kjerrumgaard holder Watford-trøje
Foto: Watford

Sportsdirektøren fortæller, at OB må leve med den særlige konstruktion, som han medgiver er 'opsigtsvækkende.

- Jo, det synes jeg, det er. Men VORES konstruktion er jo ikke er opsigtsvækkende: Det er at lave en handel med en klub, som er både økonomisk stabil nok til at betale, og har retten til at købe den spiller, vi har solgt.

Ankomsten af 22-årige Kjerrumgaard vækker glæde i Watford. Læs mere her.

Watford-cheftræner: Giver os flere muligheder i angrebet

Mest læste

Notifications

Notifikationer