Neestrup efter sejr: Der er andre klubber, der kommer til at smide point her
FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup var overordnet set tilfreds med sæsonåbneren.

FC København hentede tre point i Superligaens åbningskamp, da københavnerne besejrede Viborg FF.
Cheftræner Jacob Neestrup var overordnet set tilfreds med sit holds præstation, men slutningen af kampen var han ikke imponeret over.
- Jeg er tilfreds med den måde, at vi i store dele af kampen tager kontrol over bolden. Jeg er tilfreds med de forholdsvis store chancer, som vi skaber henover 95 minutter, fortæller Jacob Neestrup til Viaplay efter kampen.
- Så er jeg utilfreds med de sidste 10-12 minutter efter vores 3-2-scoring. Der er vi for nemme at skabe chancer imod, i forhold til det lange spil, der kommer op mod især Ementa.
FC København-cheftræneren var imponeret over Viborgs indsats i opgøret.
- De sidste tre sæsoner har Viborg lignet et hold, der på dagen er bedre til at spille op mod FC København, FC Midtjylland og Brøndby, end de de er mod nogle af de klubber, som man forventer, at de slår.

- Det er et svært sted, og jeg skal garantere dig for, at der er andre klubber, der kommer til at smide point her.
FC København fører dermed Superligaen, hvor de næste kampe ruller søndag eftermiddag.
F.C. København
Viborg FF
Jacob Neestrup












