Medie: United og Brentford er nået til enighed Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: United og Brentford er nået til enighed

Nu ligner det bare et spørgsmål om tid, før Bryan Mbeumo er Manchester United-spiller.

Bryan Mbeumo fejrer en scoring for Brentford.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

En af sommerens længerevarende transfersagaer ser ud til at være faldet i hak.

Torsdag kunne flere medier herunder The Athletic berette om, at Manchester United havde lagt et nyt bud på Bryan Mbeumo.

Angiveligt har De Røde Djævle tilbudt Brentford en samlet pakke på 70 millioner pund svarende til 603 millioner danske kroner, og det har efter sigende været nok til at få The Bees til at sige ja tak.

Det skriver The Athletic, som nu mener at vide, at de to klubber er blevet enige om en transfer for den 25-årige Brentford-topscorer.

Bryan Mbeumo fejrer en scoring for Brentford.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Bryan Mbeumos klare første prioritet har længe været at komme til Manchester United ifølge flere medier, og nu ser det ud til, at han får sit ønske opfyldt.

Brentford-stjernen formåede i sidste sæson at score 20 mål og lægge op til ni scoringer i 42 optrædener for The Bees.

United med nyt monsterbud: Vil have Mbeumo med på pre-season

Mest læste

Notifications

Notifikationer