Madueke bekræfter Chelsea-farvel i opslag
Noni Madueke siger i et opslag på sin private Instagram farvel til Chelsea.

Skiftet er endnu ikke officielt, men farvellet til Chelsea er så godt som sikkert.
For i et opslag på Instagram siger Noni Madueke farvel til The Blues.
Den 23-årige englænder er kraftigt rygtet til London-rivalerne fra Arsenal, og nu bekræfter han altså, at hans tid i Chelsea er slut.
- Kære Chelsea Football Club. Jeg vil gerne sige tak for de sidste tre år. Til enhvert medlem af staben som hjalp mig på rejsen, tak. Til mine holdkammerater, tak for alting. Jeg siger farvel med kun kærlighed og beundring.

- Vi har opnået så meget i denne sæson og jeg ønsker jeg ærligt alt det bedste. Til Enzo Maresca, det var et privilegie at spille under dig, tak for at prøve at gøre mig til en bedre spiller og person.
- Til sidst vil jeg gerne takke hver eneste Chelsea-fan. Tak for al jeres kærlighed, støtten og også kritikken, jeg værdsætter det alt sammen. Jeg siger farvel med intet andet end gode minder, skriver Madueke i opslaget.
Teksten er ledsaget af en video med øjeblikke fra Noni Maduekes tid i Chelsea.
Madueke kom til Chelsea i 2023 fra PSV Eindhoven. Siden har han spillet 92 kampe og scoret 20 mål.
Skiftet til Arsenal er endnu ikke officielt. Men når det bliver, bliver det noteret i Campos transferoverblik, hvor du kan finde alle officielle transfers.

Chelsea FC
Arsenal













