Brøndby-boss: En fin løsning for alle parter
Brøndby har lavet en fin aftale i forbindelse med salget af Sebastian Sebulonsen, forklarer Benjamin Schmedes.

Sebastian Sebulonsen er fortid i Brøndby.
Fredag har klubben meddelt, at man er blevet enig med 1. FC Köln om en pris på den norske back, som derfor nu forlader dansk fodbold.
Derfor henter Brøndby nu endnu en transfersum, og klubbens sportsdirktør er fint tilfreds med den handel, man har indgået med Bundesliga-klubben.
- Sebastian har i sin tid i Brøndby IF udviklet sig markant og været en vigtig spiller for os både på og uden for banen, udtaler Schmedes til klubbens hjemmeside, og fortsætter:
- Nu opstod der en mulighed for Sebastian her med et år tilbage af kontrakten, og der synes vi, at vi har fundet en rigtig fin løsning for alle partner.

Brøndby meddeler ikke, hvor meget klubben har solgt Sebulonsen for, men Tipsbladet har tidligere skrevet, at han sælges for omkring tre millioner euro, cirka 22,5 millioner kroner.
Tilgangen af Sebulonsen vækker stor glæde i Tyskland. Læs mere her.

Brøndby IF













