Arteta: Madueke kommer hurtigt til at føle sig hjemme
Arsenals cheftræner Mikel Arteta er glad for at byde Noni Madueke velkommen hos The Gunners.

Det er sket flere gange før, at spillere har taget turen fra Chelsea til Arsenal.
Noni Madueke er seneste skud på den stamme, efter den engelske winger i dag er blevet præsenteret hos The Gunners.
Cheftræner Mikel Arteta får en ung men alligevel erfaren spiller tilføjet til sin trup, da Madueke kommer med 67 kampe i Premier League for Chelsea.
- Noni er en spændende og powerfuld ung spiller, og hans præstationer og tal fra den seneste sæson har vist konstant høj kvalitet. Han er en af de mest talentfulde forsvarsspillere i Premier League.

- Som kun 23-årig kommer Noni allerede med en masse erfaring fra klub og international fodbold, og han kender Premier League rigtig godt. Ved at have fulgt Noni's præstationer tæt i de seneste sæsoner, så glæder jeg mig rigtig meget til han bliver en del af holdet, siger Mikel Arteta til Arsenals hjemmeside.
For det engelske landshold har Madueke haft syv kampe, og han er langtfra den eneste landsholdsspiller med engelsk pas i Arsenal-truppen.
Af netop den grund tror Arteta også, at den nye winger hurtigt vil føle sig hjemme i Arsenal.
- Noni bliver en del af en gruppe af velkendte holdkammerater fra det engelske landshold og andre spillere, han kender.
- Han kommer hurtigt til at følge sig hjemme. Hans ankomst vil forbedre vores trup, og vi er begejstrerede over at få ham hertil, siger Arteta.
Læs mere om Maduekes skifte her.

Arsenal
Chelsea FC













