Officielt: PSG henter ung italiener
Champions League-mestrene har netop præsenteret en ny spiller i klubben.

PSG har fået en ny mand i buret.
Torsdag eftermiddag har de franske Champions League-mestre oplyst, at man har hentet den 19-årige italienske målmand Renato Marin.
Den unge italiener har skrevet under på en femårig aftale i Paris, som binder ham til klubben indtil sommeren 2030. Renato Marin kommer til klubben efter tre år i AS Roma.
- Jeg er meget glad for at komme det her fantastiske hold. Det er en fantastisk mulighed for mig.
- Det er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg vil gerne takke præsidenten Nasser Al-Khelaifi, Luis Campos, træner Luis Enrique og hans stab for denne mulighed. Jeg vil gøre mit bedste for dem og for fansene, lyder det fra Renato Marin.

Renato Marin er oprindeligt født i Brasilien, men kom allerede til Roma tilbage i 2022 fra Sao Paulo.
Den unge målmand står noteret for 13 optrædener på det italienske U19-landshold.
PSG












