Officielt: Atletico Madrid henter argentinsk verdensmester
Atletico Madrid har netop præsenteret en argentinsk verdensmester.

Atetico Madrid henter argentinske Thiago Almada fra den brasilianske klub Botafogo.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 24-årige offensivspiller kommer til klubben på en femårig kontrakt, der altså løber frem til sommeren 2030. Dermed fortsætter han permanent i Europa, efter et kort lejeophold hos franske Lyon, hvor han har huseret siden januar.
Tidligere i karrieren har Thiago Almada været i Vélez Sarsfield i hjemlandet, hvor han fik debut som bare 17-årig for klubbens førstehold og nåede 100 kampe.
Herefter stod han bag et hav af scoringer hos Atlanta United, 24 scoringer og 26 oplæg i 83 kampe for at være præcis, inden han tog til Brasilien og Botafogo i sommeren 2024.

I 2022 var han med til at vinde verdensmesterskabet med Argentina. Kort inden slutrunden havde han fået sin debut af den argentinske landstræner Lionel Scaloni, og han var altså også med i den endelige trup.
De sidste halve år i Lyon, som var Almadas første tid i Europa, kastede 20 kampe af sig med to scoringer og fem oplæg til følge.
Thiago Almada er den næste i en række af nye Atletico-profiler. Blandt andre har man hentet en ung Atalanta-profil. Læs mere om det her:

Atlético Madrid












