Journalister: Osimhen nærmer sig permanent skifte Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Journalister: Osimhen nærmer sig permanent skifte

Den ombejlede nigerianske angriber Victor Osimhen lader til snart at have fremtiden på plads.

Victor Osimhen fejrer en scoring for Galatasaray.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

En lang transfersaga lader til snart at nå sin endelige afslutning.

Victor Osimhens forhold til Napoli startede som lidt af et eventyr, da han bombede mål ind for dem i mesterskabssæsonen, men siden er det gået skævt.

Et inderligt ønske om at komme væk fra Napoli kastede spandevis af bejlere af sig, men ingen ville betale prisen, som klubben forlangte.

Det endte sidste sommer med en udlejning til Galatasaray. Den aftale har netop nået sin ende, men nu ser det ud til at nigerianeren for lov at fortsætte i Tyrkiet.

Ifølge de anerkendte journalister Matteo Moretto og Sacha Tavolieri er Napoli og Galatasaray blevet enige om et skifte.

Det lader til at blive et skifte til en pris i omegnen af 75 millioner euro, svarende til omtrent 560 millioner kroner.

Victor Osimhen fejrer en scoring for Galatasaray.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det italienske medie Corriere dello Sport meddelte tidligere på måneden, at stjerneangriberen skulle være opsat på at fortsætte, og dermed kan et skifte være nært forestående.

Osimhen nåede 37 scoringer og otte oplæg i 41 kampe under lejeopholdet hos Gala. Klubben vandt både det tyrkiske mesterskab og den tyrkiske pokalturnering i sæsonen.

Skulle skiftet gå igennem vil det ikke være det første store indkøb denne sommer. Tidligere på sommeren hentede man nemlig tyske Leroy Sané. Læs mere om det her:

Officielt: Galatasaray henter Leroy Sané

Mest læste

Notifications

Notifikationer