Bodø-dansker blev flået ud: Det er ydmygende
Jeppe Kjær fik 33 minutter på banen for Bodø/Glimt onsdag aften, og det var ydmygende, lød det i norsk tv. Cheftræner er uenig.

Jeppe Kjær startede på bænken for Bodø/Glimt onsdag aften, da Fredrikstad blev besejret med 0-1, og han vil nok ønske, at han var blevet der.
For den unge dansker kom på banen ved stillingen 0-0 til starten af anden halvleg, men spillede alligevel ikke kampen færdig, da han i blev flået ud i det 79. minut af cheftræner Kjetil Knudsen.
På tv-billederne kunne man se en tydelig skuffet Jeppe Kjær give et slapt håndtryk til Knudsen, da han ankom til bænken.
- Det er alt andet end hyggeligt. Det er simpelthen ydmygende for Jeppe Kjær. Han er nådesløs, Kjetil Knutsen, lød det fra tv-kommentator Peder Mørtvedt ifølge norsk TV2.
Bodø scorede få minutter efter til kampens resultat. Og Bodøs cheftræner tager den 'ydmygende' udskiftning med ro.
– Det blev en anden kamp, end vi forudså, og så må man gøre, hvad der er bedst for Bodø/Glimt i denne sammenhæng. Jeg tror, han (Kjær, red.) forstår det, og det er en lærerig oplevelse.
Knudsen forklarer, at Jeppe Kjær har været syg i dagene op til kampen, og derfor var hans fysiske forfatning, ikke hvor den burde være.

Og den hurtige udskiftning var ikke ydmygende, mener han.
– Vi må ikke gøre det ydmygende. Vi deltager i en elitesport, og det her er topfodbold. Vi skal først og fremmest gøre det, der er godt for Bodø/Glimt, og så skal vi tage os af de enkelte spillere, lyder det fra Kjetil Knudsen.
21-årige Jeppe Kjær har blot fået tre indhop i denne sæson, hvor der er spillet 13 kampe i Eliteserien.
En tidligere Bodø-dansker scorede direkte på hjørnespark i MLS. Se målet her.

Bodø/Glimt













