UEFA udelukker montenegrinsk klub frem til 2035 for matchfixing Foto: Pierre Albouy/REUTERS

UEFA udelukker montenegrinsk klub frem til 2035 for matchfixing

Den montenegrinske fodboldklub FK Arsenal Tivat kommer ikke til at kunne deltage i nogle europæiske de næste ti år.

Foto: Pierre Albouy/REUTERS

Den montenegrinske fodboldklub FK Arsenal Tivat er blevet straffet hårdt af UEFA for sin rolle i en mistænkelig kamp i 2023.

Straffen udspringer af en kvalifikationskamp til Conference League mod den armenske klub Alashkert, spillet over to opgør.

Det første møde i Armenien endte 1-1, men i returopgøret led Arsenal Tivat et overraskende stort nederlag på 6-1 – et resultat, UEFA mener er påvirket af matchfixing.

Ifølge UEFA har Arsenal Tivat overtrådt artikel 11, der vedrører "generelle adfærdsprincipper", samt artikel 12, som beskytter "integriteten af kampe og konkurrencer og forbyder matchfixing".

Som konsekvens bliver klubben udelukket fra alle UEFA-turneringer frem til og med sæsonen 2034/35. Derudover er klubben blevet idømt en bøde på 500.000 euro – svarende til cirka 3,73 millioner danske kroner.

UEFA har ifølge BBC samtidig opfordret FIFA til at udvide straffen, så den gælder globalt.

Mest læste

Notifications

Notifikationer