Officielt: Luca Kjerrumgaard solgt til Italien og lejet videre
Luca Kjerrumgaard er blevet solgt til Udinese Calcio, der straks udlejer ham til Watford F.C.

Luca Kjerrumgaard skifter som rygtet til udlandet.
Onsdag eftermiddag har holdet fra Ådalen offentliggjort, at Kjerrumgaard er blevet solgt til italienske Udinese Calcio, der lejer ham videre til søsterklubben Watford F.C. i den engelske Championship.
De to klubber har ejere, der er i familie. Giampaolo Pozzo er ejer af Udinese, og hans far Gino Pozzo er ejer af Watford. Derfor giver det god mening, at netop de to klubber har indgået en aftale.
Watford skriver på klubbens hjemmeside, at lejeaftalen gælder for den kommende sæson.
I sidste sæson var Kjerrumgaard fynboernes helt store stjerne med 22 fuldtræffere i 28 kampe i 1. division.
I alt nåede han 48 kampe for OBs førstehold.
Den 22-årige angriber sætter selv ord på skiftet. Læs mere om det herunder:

OB
Watford












