Hvidovre henter gammel kending – får dobbeltrolle i klubben
Hvidovre henter Marco Brylow hjem til en dobbeltrolle.

Marco Brylov vender hjem til Hvidovre IF.
Den 30-årige keeper forlader Nykøbing FC, og han er nu klar til at tørne ud for Hvidovre, hvor han spillede som ung, og som han også repræsenterede som senior fra 2020 til 2023.
Brylov får en dobbeltrolle i klubben, hvor han både skal være målmandstræner, men også agere backup for Anders Ravn i målet.
Og Brylovs ankomst glæder Peter Lassen.
– Vi har ledt efter en målmandstræner, der både kunne udvikle vores keepere og samtidig selv være klar til at spille, hvis der opstår behov. Den kombination har vi fundet i Marco, og vi er rigtig glade for at byde ham velkommen hjem.

Marco Brylov har de seneste år tørnet ud for FC Roskilde og senest Nykøbing FC.
Han er klar til at indgå i Martin Retovs trænerteam til sæsonåbneren på fredag mod B.93.
Hvidovre IF












