Fra akademiet til topscorer: Luca har vist vejen for vores talenter
Troels Bech kalder Luca Kjerrumgaard, der er blevet solgt til Udinese Calcio, for en “symbolspiller”.

OB må vænne sig til en tilværelse uden Luca Kjerrumgaard på holdkortet.
Onsdag er sidste sæsons topscorer i 1. division blevet solgt til Udinese Calcio og straks udlejet til engelske Watford F.C. i The Championship.
Dermed er Kjerrumgaard, der har taget turen op gennem OBs ungdomssystem, fortid i klubben, og det er noget ambivalent for klubbens sportsdirektør, Troels Bech, der selvsagt gerne ville beholde sin topscorer fra sidste sæson.

- Luca Kjerrumgaard har på kort tid udviklet sig til at være en symbolspiller for OB. Han kom ind for cirka 10 år siden og har siden været en af vores mange talenter i Akademiet,
- Med sin rejse over lejeophold ind i startopstillingen har Luca vist vejen for vores talenter. Nu er tiden så kommet til det næste skridt for Kjerrumgaard, og vi er både kede af at miste ham og spændte på at følge ham i den videre færd. Held og lykke, Luca!, siger Troels Bech til klubbens hjemmeside.
Kjerrumgaard, der kom til OB som U13-spiller fra Dalum IF, har scoret 26 mål i 48 kampe for OB.
Læs, hvad hovedpersonen selv har at sige om skiftet, her:

Watford
OB
Luca Kjerrumgaard












