Anderlecht-boss sælger kun Dolberg til ‘champagne-pris’ Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Anderlecht-boss sælger kun Dolberg til ‘champagne-pris’

Dolberg er ikke til salg, men alligevel lover Anderlechts sportsdirektør ikke, at danskeren er væk efter sommerens transfervindue.

Dolberg giver high five
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kasper Dolberg kan blive en af denne sommers store transfertemaer i Anderlecht.

Den danske angriber har været rygtet væk fra klubben ad flere omgange, men han er en vigtig profil for den belgiske traditionsklub.

Derfor er klubbens sportsdirektør da også kun villig til at lade danskeren gå, hvis den helt rigtige pris bliver budt, fortæller han i et nyt interview med den belgiske avis Het Nieuwsblad.

- Jeg gentager: Dolberg er efter min mening ikke til salg. Han har kontrakt til 2027, han har den klasse, der hører hjemme i Anderlecht, og han scorer sine mål, indleder sportsdirektør Oliver Renard sin svada til avisen ifølge VoetballNieuws.be.

- Men jeg kan ikke love nogen, at Dolberg stadig er her, når sommeren er slut. Hvis der kommer en klub og et bud, der matcher alles ambitioner.

Han fortæller, at Dolberg og tyskeren Jan-Carlo Simic er to profiler, man ikke bare vil lade gå for enhver pris.

- Vi sælger dem ikke til prisen på en flaske Sprite, når de er en flaske Champagne værd.

Kasper Dolberg har scoret 39 kasser i 87 kampe siden ankomsten til Anderlecht i 2023.

Mest læste

Notifications

Notifikationer