Officielt: Viborg sælger komet til hollandsk fodbold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Officielt: Viborg sælger komet til hollandsk fodbold

Den 21-årige midtbanespiller skal fremover tørne ud i Æresdivisionen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Så blev det officielt.

Viborg FF sælger Isak Jensen til hollandske AZ Alkmaar.

Det bekræfter Superliga-klubben på sin hjemmeside.

Den 21-årige midtbanespiller har været igennem en rivende udvikling i foråret, og derfor skaber salget glæde i Viborg.

- Da vi hentede Isak hjem fra USA, var det med en fælles ambition om, at han skulle udvikle sig til først at blive en profil for Viborg FF og senere blive solgt til udlandet igen, og den plan er vi nu i samarbejde lykkes med. Isak har gjort det fantastisk for os, og vi har været glade for ham, så derfor er det selvfølgelig også ærgerligt på den korte bane, at vi mister en dygtig spiller, men samtidig er vi også stolte af at udvikle spillere til en klub som AZ.

- Vi ser også handlen som en anerkendelse af vores strategi og vores udviklingsmiljø, når det er tydeligt, at klubber fra større adresser i Europa kigger mod Viborg FF.

- Vi er nået til enighed med AZ om en god økonomisk aftale, som tilfredsstiller alle parter, og derfor er handlet nu en realitet. Vi ønsker Isak alt det bedste i fremtiden og glæder os til at følge ham i Holland, siger Mads Agesen, der er sportschef i Viborg FF, til klubbens hjemmeside.

Isak Jensen i AZ Alkmaar
Foto: AZ Alkmaar

Det fremgår ikke, hvor meget Viborg tjener på den unge midtbanespiller, men det forlyder, at salget indbringer mange millioner kroner til de grønblusede.

Læs mere om det her:

Medie: Isak Jensen bliver Viborgs næststørste salg nogensinde

Isak Jensen nåede at spille 60 kampe for Viborgs førstehold.

Han har tidligere været på et udlandsophold i St. Louis City i USA.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg har også handlet ind i løbet af tirsdag.

Læs mere om det her:

Officielt: Viborg henter angriber i spansk fodbold

Mest læste

Notifications

Notifikationer