Jakob Busk præsenteret i FC Nordsjælland
Jakob Busk flytter fra Haderslev til Farum.

Jakob Busk skifter fra Sønderjyske til FC Nordsjælland.
Tirsdag meddeler Farum-klubben, at man har lavet en aftale med den 31-årige målmand, som får trøjenummer 16 i klubben.
FCN oplyser ikke, hvor lang en aftale, der er indgået med Busk, men Tipsbladet har tidligere erfaret, at Busk er udstyret med en toårig aftale.
Hos Alexander Riget, FC Nordsjællands fodbolddirektør, er der stor glæde over, at det endelig er lykkes at hente Busk, som man tidligere har forsøgt at få til Farum.
- Han er en dygtig målmand, der kommer til at styrke konkurrencen i vores målmandsgruppe, og han kommer også med en god alder til vores unge trup.
- Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi tidligere har forsøgt at lave en aftale med Jakob, men denne gang lykkedes det. Det gjorde det også, fordi Jakob virkelig ville FC Nordsjælland, og det er vi selvfølgelig glade for, udtaler Riget til klubbens hjemmeside.

Jakob Busk skiftede hjem til dansk fodbold og Sønderjyske sidste sommer, men efter 16 kampe blev han i vinter udlejet til Hoffenheim.
Han var tidligere otte sæsoner i Union Berlin.
FC Nordsjælland












