Bekræftet: Søren Reese på plads i 1. divisionsklub
Søren Reese skifter til Middelfart Boldklub.

Som Campo tidligere kunne løfte sløret for, så er Søren Reese ny spiller i 1. divisionsklubben Middelfart Boldklub.
Tirsdag er den 31-årige stopper præsenteret hos de fynske oprykkere, som ikke oplyser, hvor lang en aftale, der er indgået.
Reese kommer til Middelfart på en fri transfer, da han fik ophævet sin kontrakt tidligere på sommeren hos Fremad Amager, hvor han spillede i den seneste sæson.
Middelfart oplyser, at Reese er fuldt i gang i klubben og er i spil til lørdagens premierekamp i 1. division, hvor Hillerød Fodbold venter på udebane.
Det er første gang Middelfart er at finde i landets næstbedste række,.
Reese har tidligere tørnet ud for blandt andre FC Midtjylland, Viborg FF, Sønderjyske, AC Horsens, Esbjerg og norske Haugesund. Han har også været et smut forbi polsk fodbold i Zaglebie Lubin.














