Atalanta-træner indlagt på hospitalet
Atalantas cheftræner Ivan Juric døjer med betændelse i de øvre luftveje.

Atalanta har ingenlunde fået en drømmestart på preseason forud for den kommende sæson.
Tirsdag havde klubben første træningspas efter sommerpausen, men Atalanta måtte undvære en markant skikkelse på træningsbanen.
Holdets cheftræner, Ivan Juric, er nemlig indlagt på hospitalet med betændelse i de øvre luftveje, meddeler den italienske klub på sin hjemmeside.
- Han bliver behandlet med antibiotika. Hans nuværende tilstand viser tydelige tegn på bedring, og det forventes, at han bliver udskrevet inden for de næste par dage, skriver Atalanta.
Ivan Juric overtog roret i Serie A-klubben fra Gian Piero Gasperini i sidste måned på en toårig aftale.
Juric var i sidste sæson cheftræner for Southampton hos hvem, han blev fyret for godt tre måneder siden. Hans ophold i den engelske klub varede dog blot 107 dage.
Atalanta












