Skal Roony Bardghji udlejes? Præsenteret på B-holdet i Barcelona Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skal Roony Bardghji udlejes? Præsenteret på B-holdet i Barcelona

Roony Bardghji er ny spiller i FC Barcelona, men ikke nødvendigvis på klubbens førstehold.

Roony Bardghji i kamp for FC København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Roony Bardghji er i dag blevet præsenteret i FC Barcelona på en fireårig aftale. Men hvorvidt det bliver til spilletid for den catalanske mastodont er endnu uvist.

For på FC Barcelonas hjemmeside er skiftet ikke blevet annonceret blandt nyhederne om førsteholdet.

Udmelding fremgår istedet på Barcas andetholds side, Barca Atlétic.

Søndag blev Roony samtidig nævnt som en af ti Barca Atletic-spillere, der skal træne med førsteholdet, og som gennemgik de obligatoriske medicinske tests.

Noget kunne altså tyde på, at det ikke er planen, at svenskeren skal tørne fast ud for FC Barcelonas førstehold.

Og bliver det i stedet B-holdet, som Roony fremover skal spille for, bliver det i Spaniens fjerdebedste fodboldrække. Barca Atlétic rykkede nemlig ned i den forgangne sæson.

Skal svenskerens udtalte ambitioner om at tage et skridt op fra FCK derfor indfries, kan det være nødvendigt at tage på et lejeophold.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et udlån til LaLiga-konkurrenten RCD Mallorca har været rygtet i flere spanske medier, herunder Mundo Deportivo. På den måde kunne Roony vænne sig til Spanien og LaLiga.

Meldingen lyder dog på, at FC Barcelona-cheftræner Hansi Flick først vil se det 19-årige stortalent an, før der træffes en beslutning.

Planen er derfor, at Roony Barghji skal med førsteholdstruppen på træningslejr i Asien, hvorefter Flick vurderer, om han kan bruge Roony.

Roony er ikke den eneste Barca-spiller, øboerne jagter. Læs mere her:

Officielt: FCK sælger Roony Bardghji til Barca

Mest læste

Notifications

Notifikationer