Officielt: FCK sælger Roony Bardghji til Barca
Den 19-årige svensker har taget et kæmpe skridt i karrieren.

Nu er den officiel.
FC Barcelona handler i F.C. København, hvor de har hentet den svenske komet Roony Bardghji. Det har catalanerne offentliggjort på klubbens hjemmeside.
Bardghji er blevet udstyret med en aftale frem til 2029.

Allerede søndag var den 19-årige kant til stede på Barcelonas træningsanlæg, hvor der blev foretaget diverse tests forud for den nye sæson.
Bardghji blev desuden også vist frem på klubbens sociale medier, men det var dog før, han blev officielt præsenteret.
Roony Bardghji siger nu farvel de forsvarende danske mestre efter fem år i klubben.
Svenskeren kom til FCK fra Malmö FF i 2020, og siden ankomsten i den danske hovedstad har han været i aktion 84 gange med 15 scoringer og én assist til følge.
En af hans mest mindeværdige kampe i årene i København er den famøse 4-3-kamp i Parken mod Manchester United i 2023, hvor Bardghji blev helten for FCK med københavnernes fjerde scoring i den dramatiske kamp.
Bardghji vandt tre danske mesterskaber og to pokaltitler med F.C. København.
Læs Bardghjis afskedsbesked til FCK-fansene:

F.C. København
FC Barcelona
Roony Bardghji












