Ny Liverpool-keeper: Det bliver en udfordring Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Ny Liverpool-keeper: Det bliver en udfordring

Liverpools nye målmand glæder sig til at konkurrere med Alisson.

Giorgi Mamardashvili.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Der er landet en ny målmand i Liverpool.

Sidste sommer blev det nemlig offentliggjort, at den georgiske stjernemålmand Giorgi Mamardashvili havde skrevet under med The Reds.

Georgieren er dog først endegyldigt skiftet til Liverpool denne sommer, men det gør ikke skiftet mindre specielt for den nye keeper på Anfield.

- Jeg er meget glad for at være her. Det er et stort øjeblik for mig, fordi det at komme til Liverpool ikke bare er en stor transfer - det er også en drøm, der går i opfyldelse. Jeg følger mig klar, motiveret og stolt, fortæller Giorgi Mamardashvili til Liverpools egen hjemmeside.

Den 24-årige georgier fik sin uofficielle debut for de regerende Premier League-mestre søndag, da Liverpool slog Preston North End 1-3 i en træningskamp.

Her var klubbens vante førstevalg, Alisson, ikke med. Men Mamardahsvili lægger ikke skjul på, at det bliver en udfordring at vippe brasilianeren af pinden.

Giorgi Mamardashvili.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg glæder mig til at arbejde med ham og til at lære fra ham. Selvfølgelig bliver det en udfordring, men jeg kan godt lide udfordringer. Jeg er her for at gøre mit bedste og hjælpe holdet, lyder Girogi Mamardashvili.

Den georgiske landsholdsmålmand er kommet til Liverpool fra Valencia, hvor han troligt har vogtet buret siden 2021.

I alt står Giorgi Mamardashvili noteret for 134 kampe mellem stængerne for LaLiga-mandskabet, mens det også er blevet til 29 optrædener for Georgiens landshold.

Du kan læse mere om georgierens debut lige her:

Liverpool hylder Jota og slår Preston i første testkamp

Mest læste

Notifications

Notifikationer